Ferie med særlige behov

Ferie til forskellige behov

På Vedersø Strand Camping ønsker vi, at alle vores gæster får et godt og trygt ophold – og vi ved, at forskellige familier kan have forskellige behov.

For børn og voksne med en funktionsnedsættelse eller behov for ekstra ro og overskuelighed kan omgivelserne have stor betydning for ferien. Her kan naturen være et dejligt frirum med plads til at trække sig tilbage, finde ro og opleve dagen i sit eget tempo.

Vesterhavet, klitterne og naturen omkring Vedersø Klit giver mulighed for både rolige stunder og aktive oplevelser. En gåtur, lyden af havet eller bare tid sammen under åben himmel kan være en enkel måde at skabe små pauser i feriedagen.

Er der brug for mere aktivitet, er der også gode muligheder på campingpladsen. Her finder I blandt andet fire legepladser, hoppepuder og en multibane, hvor der er plads til leg, bevægelse og forskellige former for boldspil.

Hos os behøver feriedagene ikke være fyldt med planer. Der skal også være plads til ro, bevægelse og til bare at være sammen – på den måde, der passer bedst til jer.

Ledsagerordning

Hvis du har behov for at have en ledsager på Vedersø Strand Camping

kan ledsageren komme gratis med på jeres ophold mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort eller anden officiel dokumentation.

Solsikkesnor

Solsikkesnoren, er for dig med et usynligt handicap, der har brug for lidt ekstra tid, forståelse, tålmodighed eller hjælp under dit besøg.

Ved brug af solsikkesnoren er vi ekstra opmærksomme på dig for at kunne hjælpe dig bedst muligt.

Servicehund

Medbring din Servicehund på Vedersø Strand Camping, uanset om jeres ophold er i campingvogn, autocamper eller i en af vores hytte

Området omkring campingpladsen, er ideelt for jer og jeres hund – Husby naturnationalpark, stranden og hundeskoven er perfekt til skønne naturoplevelse.